Eksport og hjemsendelse
GDPR, outputkontrol og hvad der må forlade DST
Du har bygget dit datasæt og kørt din analyse (Fase 0–14). Tilbage er det sidste skridt: at få resultaterne sikkert ud af DST.
Data fra Danmarks Statistik er mikrodata underlagt GDPR og særlige regler for forskningsdata. Du kan ikke kopiere rå data ud — alt skal igennem DST’s hjemtagelsesproces.
LÆS OG GENLÆS DST — Regler for hjemtagelse af analyseresultater →
Hvad må du eksportere?
Ja: - Aggregerede tabeller - Grafer og figurer - Modeloutput — koefficienter, konfidensintervaller, p-værdier
Nej: - Individdata i nogen form - Celler med færre end 3 observationer (nogle registre kræver minimum 5) - Resultater der kan identificere enkeltpersoner — direkte eller indirekte
Scripts eksporteres også via hjemtagelsesprocessen — ikke frit. Kode/scripts kan hjemsendes, men går igennem den samme proces som resultatfiler.
Processen — “Hjemtag Filer” i DDV-appen
- Gem filer i din projektmappe med præcise, sigende filnavne — se nedenfor
- Upload i DDV-appen via “Hjemtag Filer”
- Systemet scanner automatisk for potentielle mikrodata og flagger risici
- Tilføj kommentar hvis en fil flagges — beskriv præcist hvad filen indeholder og hvorfor den er aggregeret
- Bekræft overholdelse af DST’s fortrolighedspolitik (afkrydsning)
- Download under “Mit overblik” → dit projekt → “Hjemtagelser”
Brug præcise filnavne og stier — ikke generiske navne som output.csv. Når systemet flagger en fil, er dit bedste forsvar et sigende filnavn (tabel1_deskriptiv_n500.csv) og en klar kommentar om hvad filen er. Ingen README kræves — beskriv i kommentarfeltet i DDV-appen.
Gem filer til outputmappen
Når du ikke angiver en fuld sti i forbindelse med din gem-kommando, så gemmer R filen i din arbejdsmappe — tjek den med:
getwd() # viser din nuværende arbejdsmappe, fx "E:/workdata/708421/myproject"Gem med fuld sti så du er sikker på at filen havner det rigtige sted:
library(readr) # write_csv
# Erstat stien med din projekts mappe:
output_sti <- "E:/workdata/[projektnummer]/workspaces/[dit-mappenavn]/[evt-projekt-navn]/output/"
# Aggregeret tabel som CSV-fil:
write_csv(min_tabel, paste0(output_sti, "tabel1_deskriptiv.csv"))
# Figur som PNG-fil (width/height i tommer, dpi = opløsning):
ggsave(paste0(output_sti, "figur1_km.png"),
plot = min_figur, width = 8, height = 6, dpi = 300)
# Modeloutput som tekstfil:
sink(paste0(output_sti, "cox_resultater.txt")) # alt efterfølgende output skrives til filen
print(summary(cox_model)) # skriv resultater
sink() # stop — output går igen til konsollenAfrunding
DST kræver at tælleværdier er tilstrækkeligt aggregerede. Manuel afrunding til nærmeste 5:
round(antal / 5) * 5 # 23 → 25, 12 → 10Tjekliste inden du uploader
Du er igennem hele forløbet
Når dine resultater er hjemsendt, har du været hele vejen — fra forskningsspørgsmål og kohorte til analyseklart datasæt og publikationsklare resultater.
- Skal du slå en funktion, et register eller en faldgrube op? → 15 — Reference
- Arbejder du på DARTER / projekt 708421? → DARTER — oversigt og pipeline